Velkommen til vores nye hjemmeside

Ryparken-Lundehusområdet rummer mange grønne, sociale, menneskelige og rekreative kvaliteter. Kvarteret rummer folk med meget forskellig etnisk baggrund. Det er præget af gamle traditionsrige almennyttige boligselskaber og hyggelige villakvarterer. Men området er gennemskåret af Helsingørmotorvejen og er afskåret fra den omkringliggende by af to jernbanelinier.

Lundehus Kulturforsyning har længe arbejdet for, at områdets kvaliteter fremtidssikres, så det undgår at blive stemplet som udsat byområde, og i stedet fortsat fremstår som et attraktivt og dynamisk boligområde. Det kræver, at der både sættes målrettet ind overfor områdets udfordringer, og at områdets sociale, kulturelle og økonomiske liv kobles sammen med de omkringliggende områder på Ydre Østerbro og i Lundehus Sogn.

Denne hjemmeside er omdrejningspunktet for foreningens aktiviteter. Vi holder i øjeblikket til i DUI-spejderhytten på Børskovvej 8.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *